Om terapien

Der kan være mange forskellige grunde til at gå i samtaleterapi, og som udgangspunkt kan det gavne alle. Det kan være, at du er i en vanskelig periode i dit liv og er i krise. Det kan også være, at du ikke er i krise og ønsker at lære mere om dig selv og udvikle dig personligt eller professionelt.

Alle mennesker er unikke, og derfor er hvert terapiforløb også unikt. Nogle kan have behov for et kortere terapeutisk forløb, og andre et længerevarende forløb afhængig af den givende problemstilling.

Hvordan arbejder jeg?

Jeg tager udgangspunkt i nuet og har fokus på processen og det, du måtte bringe op i vores samtale. Vi undersøger sammen dine tanker, følelser og kropslige udtryk, så vi kan identificere og ændre de dynamikker, mønstre og mekanismer, der ligger bag de symptomer, du mærker.

Vi kan på den måde skabe klarhed om dig og din situation i livet. Det kan også hjælpe dig til at fokusere på dine ressourcer, så du kan opnå mere livsglæde og frihed.

Vores kontakt og opbygning af tillid og tryghed er afgørende for et godt terapeutisk forløb. I kontakten vil jeg møde dig i åbenhed fra et fordomfrit, empatisk og kærligt sted.